Siden slutningen af 90’erne har jeg tegnet i de danske retssale for pressen og TV. En af de seneste store sager var Ubådssagen og mordet på Kim Wall. Mine tegninger af Peter Madsen kom ud i hele verden, da denne grufulde sag havde hele verdens bevågenhed. Det er netop i de mest voldsomme sager, der er en efterspørgsel på skitser direkte fra retssalen, af tiltalte og stemningen, da det generelt er forbudt at filme og fotografere fra de danske retssale. – Og her kommer tegningen ind som en elegant mellemløsning, uden at være et dokumentarisk billede, giver tegningen et indtryk af tiltalte og situationen til pressen og dermed offentligheden.





Seneste Britta-portræt tegnet for BT 2021.
– Retstegninger startede med BT, som spurgte, om jeg kunne komme ind at tegne engang i 90erne.