Exhibitions 2024

MSØ 25 – Sommerudstillingen på Masnedøfort

Fernisering lørdag d.21 juni kl.14-17.00 

Udstillingen varer til og med søndag d.3 august. 

Juleåbent

Anne Gyrite leder dig i fristelse weekenden 30. nov-1. dec kl. 12-17

Traditionen tro åbner jeg dørene til mit værksted og byder på kørevenlig æbleglögg – 

og knas. 

Her blomstrer det stadig på billederne med insekter og frodige grøftekanter, fra udstillingen: Mose, eng og hest jeg havde hos galleri Arleth i sommer. Og udstillingen “En Ko-produktion” fra efterårets udstilling på “Trappegalleriet” i Nakskov. 

Nye billeder er kommet til – så atelieret bugner af liv. Bla. tegninger af de særlige “Fløjte-tudser” som også findes hernede på øerne. 

Det er det nære liv, fra marker og grøftekanter omkring os, der hyldes lige fra en “hyldemor” – en blomstrende hyldebusk, græssende kvæg og heste til en “ko-kage” med insekter og ægte bladguld, som hyldes i malerier og tegninger. 

Jeg vil være til stede og klar til en god snak og en lun kop i den gamle skolestue.

Det vil være muligt at se originaltegninger fra de store retssale. Tegningerne er ikke til salg, da de skal foræres til et museum engang, men de vises gerne frem! 

Ko-produktion

Udstilling med Jesper Art Hyllemose 12. oktober til 16. november 2024

Trappegalleriet

Kattesundet 6, Nakskov

Dette er en udstilling jeg glæder mig meget til. “Ko-produktion” hedder den. Jeg samarbejder nemlig med Jesper Art Hyllemose. Jesper har foruden sin kendte fotostil også arbejdet med lyd, og jeg er så heldig at nogle af mine komalerier kommer til at hænge i hans lydunivers.

Billederne her er dels fra Gæstelykkes gamle marker, hvor der gik køer i Jespers barndom, nemlig hans forældres… som jeg husker som lille pige og kaldte for “kø køerne” og lavede tegninger til Jespers forældre, så vores fælles kærlighed til køer er det solide fundament for Ko-produktionen. De afslører ikke mine malerier, som er undervejs, men indikerer forarbejdet.

Mose, eng og hest

Separatudstilling 6. juli til 29. september 2024

Fernisering Lørdag d.6 Juli kl.13 – 16.00

Galleri Arleth

Strandhusevej 9, Horbelev.

Siden barndommen hvor jeg foruden at have en Dartmoorpony også gik meget op i forurening og kærlighed til naturen -hvilket netop var et tema i min første separatudstilling som 11-årig.

Her tager jeg emnet op igen, men med fokus på hvad vi faktisk kan se omkring os.

I haven er det bedste jeg ved, at sidde i øjenhøjde ved min efterhånden ganske udbredte havemerian og svime hen i synet af de mange forskellige travle bier og sommerfugle der dukker op når de blomstrer –

Denne udstilling er en hyldest til stemninger – og det mylder af liv lige omkring os – som kan virke undseligt – flora som fauna, men som er så uendeligt vigtig.

Nogle af billederne er malet på gamle trælåger, hvilket kombinerer både genbrug men også min trang til at male på træ, som jeg elsker at nørde med i middelalder- og renæssancemale-teknikker.

Velkommen til og foruden mine billeder i hele galleriet, kan man opleve Michael og Anettes helt unikke både skulpturer og smykker.

Anne Gyrite Schüt

Kunsthuset Annaborg

13. juni – 29. juli

Fernisering 15. juni kl. 14-16

Egentlig består vi jo af mere rum end stof… og i sidste ende er stof jo energi og bevægelse, så hvad er essensen af et menneske? Og er der en placering på tanker, kærlighed og fornemmelser?

Kropsligt! Her ser vi en række mennesker portrætteret, nøgne… uden korpus, med mere. Hvordan ser vi helheden? Opfatter vi sammenhængen trods det manglende? Ligesom vi netop ikke ser det tomme rum når vi ser på hinanden eller os selv, men opfatter den kødelige masse vi oplever ganske fysisk, og ikke som en neutrino eller de utallige neutrinoer som passerer både gennem vores krop og jorden som var vi det tomme rum. 

Ligeledes hører vi ikke alle lyde eller ser alle bølgelængder af lys og farver, dog ved vi at der findes en virkelighed udover vores sanser – men hvornår skaber vi den? og hvornår sanser vi det virkelige? Kunsten er at balancere på knivsæggen mellem sanseligheden og forestillingen for måske er det lige her at skabelsen er mest frugtbar? 

Anne Gyrite Schütt

MSØ 24 – Sommerudstillingen på Masnedøfort

22. juni – 4. august

Fernisering lørdag 22. juni 2024 kl. 14-18

Krop

Læs mere

Maleriinstallation: Heads, knees and missing torsos

Galleri Arleth

6. juli – 29. september

Fernisering 6. juli kl. 13-16

Eng, mose og hest

Separatudstilling

Trappegalleriet i Nakskov

12. oktober – 16. november

Fernisering Lørdag 12. oktober kl. 11-14

Ko-produktion